EU Skadedyrs service

                            

 

 

                   

    

Bekæmpelse af

           Muldvarpe og mosegrise

 

Muldvarpen (Talpa europaea)

findes de fleste steder i Danmark - Bornholm, Møn, Samsø og flere mindre øer er dog gået fri - og den er et af de mere særprægede dyr i vor fauna. Muldvarpen hører ligesom pindsvinet og spidsmusene til gruppen insektædere.

På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har den spillet en rolle for folketroen og - medicinen. Skulle man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, var det muldvarpeblod, som skulle smøres over øjnene!

Voksen muldvarp. Størrelse ca. 15 cm.

  • Gasning foretages når jorden er tør og jordtemperaturen er over 5 gr. Celsius.
  • Nærmere end 10 m. fra bygninger, anvendes sakse da gas ikke må anvendes.

Levevis

Tilpasningen til den specielle underjordiske levevis viser sig blandt andet i kropsformen, i de skovlformede forlemmer og i de små øjne, der er helt skjult af pelsen og antagelig kun kan skelne lys fra mørke. Lugtesansen og følesansen er modsat synssansen veludviklede, og de spiller en stor rolle for muldvarpen i dens daglige liv. Hovedføden er regnorme, men muldvarpen fortærer også store mængder insektlarver.

Muldvarpen tilbringer langt den meste tid under jorden. Det kan være for at afsøge gangsystemet for bytte eller for at grave nye gange. Begge køn har sove- og hvilereder, der ligesom ynglereder kan være anbragt dybt nede i jorden eller i et muldskud, som er betydeligt større end de øvrige. Muldvarpen får ét kuld unger om året - normalt allerførst på sommeren. Kuldstørrelsen kan variere en del, men i gennemsnit får hver hun 4 unger. Sidst på sommeren og først på efteråret forlader de unge muldvarpe moderens gangsystem og vandrer rundt for at etablere sig i hver sit selvstændige gangsystem.

Skade

Muldvarpen kan forvolde skade ved sin gravende virksomhed. Er der mange muldskud, kan det forringe græsning og grønthøstning til ensilage, og jorden fra muldskud kan også forvolde skader på landbrugsmaskiner. Muldvarpen skader ikke planter ved at gnave i dem eller fortære dem, men af og til kan den presse planter op. Også i haver kan muldvarpen være generende.

 

Mosegrise (Arvicola Terrestris)

 

Mosegrise kan bekæmpes ved gasning ( små pellets der udlægges i gangene, der efter 2-4 timer udvikler en gas, der kvæler Mosegrise ), gasning foretages 3-5 gange årligt.

Dette bekæmpelsesmiddel giver rigtige gode resultater.

 Muldvarpe sakse kan også anvendes.

  • Gasning foretages når jorden er tør og jordtemperaturen er over 5 gr. Celsius.
  • Nærmere end 10 m. fra bygninger, anvendes sakse da gas ikke må anvendes.

Kun en  ekspert kan se forskellen på et muldskud fra Mosegrise og et muldskud fra muldvarp

Den underjordiske aktivitet kan nemlig godt skyldes at Mosegrise benytter normalt muldvarpens   gangsystemer, man kan se at Mosegrise graver udluftningshuller mellem muldskudene .

Mosegrise er planteæder og derfor beskadiger blomster og planter.

Der kan sagtens  komme mosegrise fra naboen hvis han ikke fjerne dem han har på sit  området.

Mosegrise formering

Mosegrise lever i familie grupper. Mosegrise yngler fra fra det tidlige forår til langt hen i efteråret.

Mosegrise får typisk 20-25  unger i disse yngle måneder.

Da mosegrisens unger er forplantningsmodne allerede efter 2 måneder.

Mosegrise levetid højst 1 1/2 - 2 år men i den tid har den sat 40-50 ud i naturen

Bekæmpelse af Mosegrise

Mosegrise bekæmpes  i forårsmånederne fra april efterårsmånederne november, men Mosegrise bør bekæmpes hele året da deres aktivitet er i forhold til temperaturen.

 

EU Skadedyrs service aps

Mosevangen 3 8700 Horsens

tlf. 29270606

 

Tilbage til index  

Send en besked for konsulent

 henvendelse

Priser